Treo Citrus brusetabletter 10 stk.

Produktbeskrivelse Smertestillende lægemiddel til voksne og børn over 15 år, til behandling af akutte moderate smerter, som f.eks hovedpine, muskel- og ledsmerter, menstruationssmerter og tandpine. Du kan også tage Treo mod migræne. Treo Hindbær, brusetabletter bør ikke gives til børn under 15 år uden lægens anvisning. Du bør altid læse patientvejledningen i pakningen grundigt, inden…

Login for pris

Produktbeskrivelse

Smertestillende lægemiddel til voksne og børn over 15 år, til behandling af akutte moderate smerter, som f.eks hovedpine, muskel- og ledsmerter, menstruationssmerter og tandpine. Du kan også tage Treo mod migræne. Treo Hindbær, brusetabletter bør ikke gives til børn under 15 år uden lægens anvisning. Du bør altid læse patientvejledningen i pakningen grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl om du må bruge medicinen bør du kontakte egen læge.

Dosering

Den anbefalede dosis er:

Voksne og børn over 15 år:

  • 1-2 brusetabletter opløst i ½ glas vand 1-4 gange daglig.

Migræne:

  • 2 brusetabletter opløst i ½ glas vand 1-4 gange daglig.
  • Bør anvendes maximalt i 10 dage per måned.

Nedsat nyre- og leverfunktion:

  • Dosisreduktion er nødvendig. Tal med egen læge.

Advarsler og forsigtighedsregler

De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen.

Tag ikke dette lægemiddel:

  • hvis, du er overfølsom (allergisk) over for de aktive stoffer eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen).
  • hvis du tidligere har fået allergiske eller astma-lignende symptomer ved brug af smertestillende medicin (af typen NSAID eller salicylater).
  • hvis du har svært nedsat hjerte-, lever- eller nyrefunktion.
  • hvis du har frisk blødning fra mave-tarmkanalen (blodigt opkast og/eller sort afføring).
  • hvis du er gravid i 7. – 9. måned.
  • hvis du har tendens til blødning f.eks. på grund af K-vitaminmangel, blødersygdom eller lavt antal blodplader.
  • til smertelindring hos børn og unge under 15 år med feber.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen før du tager Treo Hindbær, brusetabletter, hvis du:

  • har astma, vejrtrækningsbesvær, bronkitis med rigeligt opspyt, hoste med slim eller allergiske lidelser.
  • har nedsat hjerte, lever- eller nyrefunktion.
  • tager anden medicin mod smerter (f.eks. acetylsalicylsyre, ibuprofen og diclofenac) pga. øget risiko for bivirkninger.
  • om nogle dage skal igennem større planlagt kirurgisk indgreb da behandling bør ophøre.
  • skal vaccineres mod skoldkopper.
  • er ældre og/eller har tendens til smerter og ubehag fra maven f.eks. mavesår eller sygdom i mave-tarm slimhinden.
  • tager blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin, clopidogrel og dipyridamol) pga. øget risiko for blødning.
  • har en stofskiftesygdom (mangel på enzymet glucose-6-phosphat dehydrogenase).

Ved længerevarende brug af enhver type smertestillende medicin (mere end 10 dage om måneden i mere end 3 måneder) kan hovedpine blive værre og opstå hyppigere. Det kaldes medicin-overforbrugs-hovedpine. Kontakt egen læge hvis du får hyppige eller daglige hovedpineanfald under behandlingen med Treo Citrus, brusetabletter.

Treo Citrus, brusetabletter indeholder 12 mmol natrium pr. brusetablet og der skal tages hensyn, såfremt du er på natrium- eller saltfattig diæt.

Brug af anden medicin:

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Det er især vigtigt, hvis du tager medicin mod:

  • for meget mavesyre (aluminiumhydroxid og magnesiumhydroxid).
  • sukkersyge (f.eks. metformin, glimepirid og glibenclamid).
  • dårligt hjerte (quinidin, adenosin).
  • manio-depressiv sindslidelse (lithium).
  • psykoser (clozapin).
  • epilepsi (valproat og acetazolamid).
  • depression (fluvoxamin, kan give øget virkning af caffein), (lægemidler af typen SSRI, f.eks. citalopram, escitalopram, fluoxetin, paroxetin, sertralin, kan give øget risiko for blødninger i mave-tarm kanalen).
  • smerter (f.eks. acetylsalicylsyre, ibuprofen, diclofenac).
  • gigt og bindevævssygdomme (prednisolon og methylprednisolon).
  • blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin, phenprocoumon og clopidogrel).
  • for højt blodtryk (f.eks. enalapril, ramipril, perindopril, amlodipin, felodipin og diltiazem).
  • vanddrivende medicin (furosemid, spironolacton).
  • urinsurgigt (probenecid).
  • visse former for gigt og kræft (methotrexat).
  • grøn stær (acetazolamid).
  • hvis du skal vaccineres mod skoldkopper.
  • naturlægemidler eller kosttilskud, der indeholder Ginkgo Biloba.

Graviditet og amning:

Treo Citrus bør ikke anvendes til kvinder, som ønsker at blive gravide, da de menes at kunne nedsætte fertiliteten.

Graviditet:

  • Bør kun anvendes ved tvingende nødvendighed de første 6 måneder af graviditeten og dosis bør være så lav og behandlingstiden så kort som muligt.
  • Du må ikke anvende Treo Citrus, brusetabletter de sidste 3 måneder af graviditeten, da det kan skade dit ufødte barn.

Amning:

  • Treo Citrus går over i mælken, men det er ikke sandsynligt, at det vil skade dit barn. Tal med lægen, hvis du har spørgsmål.

Trafik- og arbejdssikkerhed:

  • Kan anvendes.

Overdosering:

Tegn på overdosering:

  • Svimmelhed
  • kvalme
  • øget svedtendens
  • feber
  • uro
  • døvhed
  • tinnitus
  • rastløshed
  • opkastning
  • hovedpine
  • forvirring
  • hurtig vejrtrækning
  • akut nyresvigt
  • i svære tilfælde risiko for hjertesvigt
  • alvorlig nedsættelse af blodsukkeret hos børn

Derudover kan der opstå bevidstløshed, vejrtrækningsbesvær, eventuelt stop af vejrtrækning, muskelinfiltrationer, kramper og sløvhed (især hos børn), døsighed, udslæt, hævelser i ansigt, kløe, blåfarvning af huden, koma.

Farlig dosis: Voksne: 150 mg/kg. Børn: 100 mg/kg.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen.

De mulige bivirkninger som du kan opleve er:

Alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

  • Hurtig puls. Kontakt læge eller skadestue.

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1000 patienter):

  • Stærke smerter i øverste del af maven på grund af sår eller hul på mavesæk eller tolvfingertarm. Kontakt straks egen læge eller skadestue.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

  • Blodigt opkast og/eller sort afføring pga. blødning i mave eller tarm. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader). Kontakt straks læge.
  • Vejrtrækningsbesvær og astmalignende anfald (kan forekomme oftere hos astmatikere). Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):

  • Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber. Kontakt læge eller skadestue.
  • Kraftig afskalning og afstødning af huden. Kontakt straks læge eller skadestue.

Hyppigheden ikke kendt:

  • Feber, opkastninger, sløret bevidsthed hos børn (Reyes syndrom). Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Ikke alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

  • Øget tendens til blødning.
  • Rysten.
  • Søvnløshed, uro.
  • Blødning fra maven-tarmkanalen, kvalme, diarré, opkastning, sure opstød, halsbrand.

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1000 patienter):

  • Svimmelhed, tinnitus.
  • Svedtendens.
  • Allergiske reaktioner som nældefeber og snue.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

  • Unormal leverfunktion.
  • Blodmangel med træthed og gulsot pga. nedbrydning af røde blodlegemer, ved medfødt G6PD mangel. Kan være alvorlig. Tal med lægen.
  • Forstyrrelser i nyrefunktionen. Kan blive alvorlig. Tal med lægen.

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):

  • Nældefeber med hævelse. I alvorlige tilfælde med hævelse af ansigt, læber og tunge; det kan medføre, at luftvejene blokeres. Ring 112.
  • Feber, udslæt i ansigt og på arme og ben.
  • Mindre blødning i hud og slimhinder.

Hyppigheden ikke kendt:

  • Hovedpine, træthed.
  • Dosisafhængigt tab af hørelse, som vender tilbage igen, når Treo behandling stoppes.
  • Bleghed og træthed pga. blodmangel. Kan være eller kan blive alvorlig. Tal med lægen.
  • Reyes syndrom hos børn.

Treo Citrus kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. påvirkning af leveren, nyrerne og forandringer i blodet.

Opbevaring og holdbarhed

  • Ingen særlige opbevaringsbetingelser.
  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Indlægsseddel: https://www.indlaegssedler.dk/

Produkt resume

Kontakt os

Pharma Detail
Helgeshøj Alle 38
2630 Taastrup

Telefon: +45 70 26 00 90
Email: info@pharmadetail.dk
CVR: 30 66 56 19

Om Pharma Detail

Om os
Om håndkøbsmedicin

Varen er tilføjet til din kurv

Gå til kurven Fortsæt med at shoppe