Nicotinell Mint medicinsk tyggegummi 24 stk. (blister)

Produktbeskrivelse Nicotinell er et middel til hjælp ved rygeophør. Det hjælper på nikotintrang og abstinenser og giver dig den nikotin, som du plejer at få fra tobakken, fordi tyggegummierne afgiver nikotin ved tygning. Nicotinell anvendes ved behandling af tobaksafhængighed hos personer over 18 år:Der er motiverede for at stoppe med at ryge. Der ikke kan…

Login for pris

Produktbeskrivelse

Nicotinell er et middel til hjælp ved rygeophør. Det hjælper på nikotintrang og abstinenser og giver dig den nikotin, som du plejer at få fra tobakken, fordi tyggegummierne afgiver nikotin ved tygning. Nicotinell anvendes ved behandling af tobaksafhængighed hos personer over 18 år:Der er motiverede for at stoppe med at ryge. Der ikke kan eller ikke ønsker at stoppe med at ryge, men som ønsker at reducere rygningen. Nicotinell bør ikke gives til børn under 18 år uden lægens anvisning. I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl om du må bruge medicinen bør du kontakte egen læge.

Dosering

Den anbefalede dosis er:

  • Dosis bør vælges ud fra din nicotin afhængighed. 4 mg medicinsk tyggegummi er beregnet til anvendelse hvis du er stærk nicotin afhængig og til dig, som tidligere ikke har haft held til at stoppe ved hjælp af 2 mg medicinsk tyggegummi. I andre tilfælde skal 2 mg tyggegummi anvendes.

Den optimale doseringsform vælges ud fra følgende tabel:

Lav til moderat afhængighed Moderat til stærk afhængighed Stærk til meget stærk afhængighed
Lavdosisformen foretrækkes Lavdosisformen eller højdosisformen foretrækkes Højdosisformen foretrækkes
Mindre end 20 cigaretter/dag Fra 20-30 cigaretter/dag Mere end 30 cigaretter/dag
Behandling med lavdosisformen foretrækkes (2 mg tyggegummi) Behandling med lavdosisformen (2 mg tyggegummi) eller højdosisformen (4 mg tyggegummi) afhængig af din karakteristika og det foretrukne Behandling med højdosisformen foretrækkes (4 mg tyggegummi)

Hvis der opstår bivirkninger ved brug af 4 mg tyggegummi bør 2 mg tyggegummi i stedet overvejes. Begyndelsesdosis baseres på din nicotin afhængighed.

  • 1 stykke Nicotinell Mint medicinsk tyggegummi tygges ved rygetrang.
  • Tag et tyggegummi når du føler trang til at ryge. Normalt forbrug er 8-12 stykker tyggegummi pr. dag, dog højst 15 stykker tyggegummi á 4 mg pr. dag og 25 stykker tyggegummi á 2 mg pr. dag.

Rygeophør:

  • Behandlingsvarigheden er individuel. I de fleste tilfælde bør behandlingen fortsætte i mindst 3 måneder. Efter 3 måneder bør antallet af medicinsk tyggegummi gradvist nedsættes. Behandlingen bør afsluttes, når forbruget er nedsat til 1-2 stykker medicinsk tyggegummi om dagen. Regelmæssig anvendelse af Nicotinell Mint medicinsk tyggegummi længere end 1 år anbefales generelt ikke. Nogle eks-rygere kan have brug for behandling med medicinsk tyggegummi i længere tid for at undgå, at de genoptager rygningen. Resterende stykker tyggegummi bør gemmes, da rygetrangen pludselig kan genopstå. Rådgivning kan øge chancen for at rygere stopper med at ryge.

Rygereduktion

  • Nicotinell Mint medicinsk tyggegummi bør anvendes mellem rygeperioder for at forlænge det røgfrie interval og med den intention at reducere rygningen så meget som muligt. Hvis en reduktion i antallet af cigaretter pr. dag ikke er opnået efter 6 uger, bør du søge professionel rådgivning. Et forsøg på ophør bør foretages så snart du føler dig klar, men ikke senere end 6 måneder efter behandlingsstart. Hvis et forsøg på ophør ikke kan opnås inden for 9 måneder efter behandlingsstart, bør du søge professionel rådgivning.

Regelmæssig anvendelse af Nicotinell Mint medicinsk tyggegummi længere end 1 år anbefales generelt ikke. Nogle eks-rygere kan have brug for behandling med medicinsk tyggegummi i længere tid for at undgå, at de genoptager rygningen. Resterende stykker tyggegummi bør gemmes, da rygetrangen pludselig kan genopstå.

Brugsanvisning:

  • Et stykke medicinsk tyggegummi skal tygges, indtil der fremkommer en stærk smag.
  • Det medicinske tyggegummi skal dernæst hvile mellem kind og tandkød.
  • Når smagen aftager, påbegyndes tygningen igen.
  • Tyggerutinen skal gentages i 30 minutter.

Samtidig indtagelse af syreholdige drikke som f.eks. kaffe eller læskedrikke kan mindske absorptionen af nicotin i mundhulen. Syreholdige drikke bør undgås 15 minutter før tyggegummiet anvendes.

Advarsler og forsigtighedsregler

De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen.

Børn og unge (under 18 år):

  • Vær opmærksom på, at nikotindoser, som en voksen ryger kan tåle, kan give en dødelig forgiftning hos små børn. Opbevar tyggegummiet utilgængeligt for børn og smid brugt tyggegummi væk uden for børns rækkevidde.

Brug ikke dette lægemiddel:

  • Hvis, du er overfølsom (allergisk) over for nicotin eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen).

Tal med lægen, hvis:

  • Du ryger og har dårligt hjerte og/eller kredsløb.
  • Du har alvorligt forhøjet blodtryk, smerter i brystet eller dårligt hjerte.
  • Du har forkalkning i hjernens blodkar, har haft hjerneblødning eller blodprop i hjernen.
  • Du har tillukning af blodkar langt fra hjertet.
  • Du for nylig har fået en bypass operation i hjertet, ballonudvidelse af kranspulsårerne eller en anden hjerteoperation.
  • Du har diabetes. Du kan have behov for mindre insulin eller færre tabletter mod diabetes som følge af tobaksafvænningen. Husk at måle dit blodsukker, så du undgår ubehag som følge af svingninger i koncentrationen.
  • Du har for højt stofskifte, som ikke er behandlet.
  • Du har en svulst i binyremarven (fæokromocytom).
  • Du har dårlig lever.
  • Du har meget dårlige nyrer.
  • Du har mavesår og sår på tolvfingertarmen.
  • Du har tandprotese. Tyggegummiet kan klæbe til tandprotesen og i sjældne tilfælde beskadige den.

Brug af anden medicin:

  • Der er ingen tilgængelig information om Nicotinell Mint medicinsk tyggegummis virkning ved samtidig brug af anden medicin. Virkningen af nogle lægemidler kan blive påvirket, hvis du holder op med at ryge. Det gælder især lægemidler der indeholder:
  • Theofyllin (lægemiddel til behandling af astma bronchiale)
  • Tacrin (lægemiddel til behandling af Alzheimers sygdom)
  • Olanzapin og clozapin (lægemiddel til behandling af skizofreni og/eller depression)

Graviditet og amning:

  • Det mest fornuftige råd til dig, der ønsker at blive gravid – er gravid, eller ammer er at du skal lade være med at ryge og heller ikke benytte nicotinsubstitutions-behandling. Spørg lægen, hvis du er ryger og ønsker hjælp til at stoppe.
  • Hvis du tager Nicotinell skal du tage det lige efter amning eller senest 2 timer før, du skal amme. På den måde giver du dit barn mindst nikotin.

Nedsat nyre- og leverfunktion:

  • Det er nødvendigt at nedsætte dosis. Du skal følge lægens anvisninger.

Trafik- og arbejdssikkerhed:

  • Kan anvendes.

Symptomer forbundet med rygestop uden brug af Nicotinell:

  • Uanset om du bruger Nicotinell eller ej, er der en række kendte symptomer forbundet med rygestop. Disse omfatter følelsesmæssige og nedtrykt stemning, søvnløshed, hovedpine, irritabilitet, frustration eller vrede, angst, koncentrationsbesvær og rastløshed eller utålmodighed. Der kan også være fysiske effekter såsom nedsat hjerterytme, øget appetit eller vægtøgning, svimmelhed eller svaghed, hoste, forstoppelse, blødning fra tandkød, blister i munden eller betændelse i slimhinder i næse og svælg. Derudover kan nicotintrang resultere i stor rygetrang.

Overdosering:

  • Du kan få kvalme, øget spytflåd, mavesmerter, diarré, svedudbrud, hovedpine, svimmelhed, høre- og synsforstyrrelser, afkræftelse, opkast. Ved høje doser kan du også få lavt blodtryk med besvimelse, svag og uregelmæssig puls, meget hurtig puls, åndedrætsbesvær, fysisk og psykisk udmattelse og kramper. Kontakt lægen, skadestuen eller ring evt. 112 hvis du får disse symptomer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen.

De mulige bivirkninger som du kan opleve er:

Alvorlige bivirkninger:

  • Sjældne bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):
  • Uregelmæssig puls og overfølsomhedsreaktioner f.eks. hævelser i ansigtet, munden eller halsen (angioødem). Stop med at tage Nicotinell Mint og kontakt straks lægen eller skadestuen, hvis du får hævelser i ansigtet, tunge og/eller halsen, og/eller synkebesvær eller nældefeber forekommer samtidig med vejrtrækningsproblemer (angioødem).

Ikke alvorlige bivirkninger:

  • Almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede):
  • Svimmelhed, hovedpine, og søvnforstyrrelser.
  • Hikke, maveproblemer, kvalme, opkastning, forøget spytproduktion, inflammation af mundslimhinder. Smerter i mund, hals og kæbemuskler kan forekomme.
  • Ikke almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede):
  • Hjertebanken, hududslæt og nældefeber.

Opbevaring og holdbarhed

  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Må ikke opbevares over 25 °C.
  • Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Indlægsseddel: https://www.indlaegssedler.dk/

Produkt resume

Kontakt os

Pharma Detail
Helgeshøj Alle 38
2630 Taastrup

Telefon: +45 70 26 00 90
Email: info@pharmadetail.dk
CVR: 30 66 56 19

Om Pharma Detail

Om os
Om håndkøbsmedicin

Varen er tilføjet til din kurv

Gå til kurven Fortsæt med at shoppe